Om

Eva Mikkelsen Ewald

Jeg er født i København i 1964 og opvokset på Grønland og i Nordjylland. Efter studentereksamen i 1983, tilbragte jeg et par år med at rejse og arbejde, bl.a. indenfor ældreplejen. Det var på det tidspunkt blevet tydeligt for mig, at mit arbejdsliv skulle handle om mennesker, og det ledte til Sygeplejeskolen i Aalborg, hvorfra jeg blev uddannet i 1989. De følgende år fik jeg en solid erfaring i pleje og behandling af mennesker med lungemedicinske og neurologiske sygdomme samt ældrepleje/ plejehjem, inden jeg fik øjnene op for barselspleje og gynækologi, som jeg siden arbejdede med i mere end 15 år. Siden 2007 i kombination med akupunktur både i sundhedsvæsnet og i egen klinik.

Siden 2012 har jeg ved siden af mit arbejde her i klinikken, arbejdet med akupunktur til gravide på Kolding Sygehus.

2022-09-11 16.51.17

Som sygeplejerske har det altid interesseret mig, hvordan det hele menneske trives og fungerer, og da jeg besluttede at supplere mit sygeplejefag med det alternative, var der flere ting ved akupunkturen som fascinerede mig og gjorde at det blev dét fag, jeg valgte. Dels er akupunkturen et urgammelt og velafprøvet behandlersystem, som lægger op til at man arbejder seriøst med det. Dernæst kan det kombineres med vestlig medicin; det ene udelukker ikke det andet. Man kan fint arbejde med akupunktur med udgangspunkt i et forløb hos egen læge, speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut.

Faget er enormt med alle dets aspekter, og jeg har siden jeg blev færdiguddannet i 2007, hen ad vejen fundet min måde at udøve faget på mht. teknikker og metoder, og efteruddanner mig løbende i ind- og udland.

Som fagperson er jeg grundig og har mange års erfaring med at tale med mennesker om alle typer af problemer; også de svære ting. Det gør ikke noget tingene er indviklede og måske opleves som uoverskueligt. Sådan føles det af og til, når krop eller sind ikke er i balance.

Hvis der er noget lægefagligt jeg er i tvivl om, sender jeg dig til egen læge for en afklaring

Her i klinikken er der afsat den nødvendige tid til dig og dit forløb.

Jeg vil gøre mit yderste for at støtte dig på vej mod de mål og ønsker, du måtte have for dit helbred og velbefindende

Jeg lægger vægt på god etik og overholder naturligvis tavshedspligten.

Hvad kan behandles

Mange års forskning og praksis har vist, at akupunktur effektivt kan hjælpe mod mange forskellige sygdomme og symptomer.

Behandlingsformer

Japansk akupunktur og meget mere… så du kan blive stærkere, sundere og føle dig bedre tilpas.

CV, med uddrag af kurser og uddannelse
udover det sygeplejefaglige:

CV, med uddrag af kurser og uddannelse udover det sygeplejefaglige:

2022 The great image treatment. Klassisk Tuina/ Serge Augier, praktiker, forfatter. Frankrig.

2022 Hvordan kan vi hjælpe cancerpatienter/ Vibeke Bergfors, akupunktør, sygeplejerske.

2021 Spleen Musings, live webinar/ Edward Obaidey, akupunktør, forfatter. Japan.

2021 Acupuncture Musings, live webinar/ Edward Obaidey, akupunktør, forfatter. Japan.

2019  Shen Psychopathology and treatment, teori og praksis / Serge Augier, praktiker, forfatter. Frankrig.

2019  Neurologiske lidelser / Elsebeth Lægaard, akupunktør og læge.

2018  Japansk akupunktur og meridianterapi, praktik 70 timer / Thomas Bøgedal Sørensen, akupunktør.

2018  Shonishin. Japansk børneakupunktur / Stephen Birch, PhD, Lic.Ac, lid NVA. Holland.

2017  Japansk akupunktur og meridianterapi, praktik 100 timer / Thomas Bøgedal Sørensen, akupunktør.

2017  Pulse Diagnosis & Internal Disease Treatment / Ikeda Masakazu sensei, akupunktør, forfatter. Japan.

2016  Japansk akupunktur og meridianterapi, praktik 20 timer / Thomas Bøgedal Sørensen, akupunktør.

2016  Pulsdiagnose i japansk akupunktur, workshop / Thomas Bøgedal Sørensen, akupunktør.

2016  Behandling af stress med akupunktur / Nigel Ching, akupunktør, Master of Science, forfatter.

2014  4th Scandinavian TCM Congress. Cultivation the Practitioner.

– Flere internationalt kendte undervisere.

2014  Tung’s Beginning Series / Susan Johnson, Lic. Ac, Senior teacher, forfatter. USA.

2012 Gua Sha, teori og praksis / Arya Nielsen, læge og forfatter. USA.

2012 Uddannelse i brug af NADA øreakupunktur / Lars Wiinblad, sygeplejerske, akupunktør, forfatter.

2012  Behandling af barnløshed med akupunktur / Qunhui Mao, læge og akupunktør & Hanne Udengaard.

2010 Videregående undervisning i præ TCM meridian-akupunktur / Lars Wiinblad & Gudrun Rasmussen,  

– begge sygeplejersker, akupunktører og forfattere.

2010  Præ TCM meridian-akupunktur / Lars Wiinblad & Gudrun Rasmusssen.

2009  2nd Scandinavian TCM Congress. Emotions, Spirituality and Alchemy.

– Flere internationalt kendte undervisere.  

2009  Obstetrisk akupunktur / Debra Betts, sygeplejerske, akupunktør og forfatter. New Zealand.

2009  Endometriose / Barbara Kirschbaum, akupunktør og forfatter. Tyskland.

2008  Videregående kursus i fransk øreakupunktur / Lars Wiinblad

2008  Tungediagnose / Claus Sørensen, universitetsuddannet akupunktør og urtemediciner.

2008  Hovedpine og migræne / Jun He, læge og akupunktør.

2006  Avanceret nåle- og cupping teknikker / Charlie Buck, universitetsuddannet akupunktør og urtemediciner. England.

2005 – 2007  Akupunkturskolen i Roskilde og Jylland / Lars Wiinblad & Gudrun Aagaard Rasmussen.

Begge er sygeplejersker og akupunktører. Lars er grundlægger og leder af Nada-danmark.